Depression
Er du deprimeret?
Er du deprimeret og ønsker du effektiv hjælp til behandling?
Her kan du finde information om, hvad depression er, og lidt om hvordan den behandles hos mig.
Hvad er depression?
Når almindelig tristhed afløses af en længere periode på mere end 14 dage med nedtrykthed kan der være tale om depression. Symptomerne ser ofte således ud:
- Fravær af glæde, ligesom lysten til ting der før gav glæde forsvinder.
- Følelser af håbløshed, at det aldrig bliver bedre.
- Tanker om at man intet er værd, følelse af skyld og selvbrejdelse.
- Fravær af appetit eller at den øges kraftigt.
- Dårlig søvn, ofte med tidlig vågnen.
- Energien er væk og man føler sig træt selv efter man har sovet.
- Mere gråd og irritabilitet.
- Nogle gang optræder angst sammen med depression.
- Nogle gange selvmordstanker.
Man siger også at symptomerne skal have været til stede i mindst 14 dage.
Sorg og depression kan minde om hinanden i deres udtryk, og det kan være svært at skelne. Depression er imidlertid mere konstant og gennemgribende og er kendetegnet ved at den, i modsætning til sorg, påvirker selvfølelsen negativt.
Grader af depression
Man kan lidt overordnet tale om tre grader af depression: Mild, moderat og svær depression afhængig af hvor mange symptomer der optræder og i hvor stor grad de optræder.
Graden af depressionen kan have betydning for behandlingen.
Behandling
At være deprimeret er en særdeles smertefuld tilstand, der kræver behandling. I den terapeutiske behandling vil der være fokus på hvad der eventuelt kan have udløst depressionen, dvs. om der fx. er tale om hændelser som fx. stress, skilsmisse, konflikter hjemme osv. Dernæst vil vi i behandlingen se på hvilke mønstre og reaktioner det har igangsat, og hvordan de kan ændres på.
Når man er deprimeret, kræver det ofte at nogen kan fastholde håbet om bedring, fordi man ikke selv kan. I behandlingen vil der også være fokus på at lette smerten, forstå hvad der fastholder tristheden, genvinde håbet om at det kan blive bedre, og gradvist finde tilbage til glæden igen. Er depressionen særlig svær kan det også være hensigtsmæssigt at overveje at supplere terapien med medicinsk behandling.
Skal jeg hjælpe dig ud af din depression?
Ring eller skriv til mig for at høre mere eller bestille en tid.